EU-parlamentskandidat for Folkebevægelsen mod EU

Socialistisk Folkeparti

 Medsagsøger i grundlovssagen imod Statsministeren og Udenrigsministeren, om ratifikationen af Lissabontraktaten. 

Erik Bach

   Politisk program for Folkesocialistisk Alternativ se        www.fs-alt.dk

Folkebevægelsen: Nej til EU-dikteret privatisering - nej til EU-angreb på strejkeret

- Folkebevægelsens kandidater til EU-parlamentet, Rina Ronja Kari MEP og Erik Bach, deltog i dag i en demonstration i Strasbourg mod EU's liberalisering af jernbanemarkedet forud for EU-parlamentets afstemning i morgen om den 4. jernbanepakke

Den 4. jernbanepakke indeholder vidtrækkende foranstaltninger til at åbne de nationale jernbanemarkeder for passagertransport for yderligere konkurrence i EU.

EU-kommissionen foreslår desuden en harmonisering indenfor sikkerhed ved at give en større rolle for Det Europæiske Jernbaneagentur på bekostning af de nationale myndigheder. Det Europæiske Jernbaneagentur skal være en "one-stop-shop", som udsteder EU-dækkende tilladelser til at tage jernbanekøretøjer i brug samt EU-dækkende sikkerhedscertifikater til operatørerne. I øjeblikket udstedes jernbanetilladelser og sikkerhedscertifikater af hver enkelt medlemsstat.

Endelig skal EU-parlamentet stemme om et forslag om et minimumsserviceniveau under strejker inden for offentlig transport.

Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet og spidskandidat for Folkebevægelsen, siger:

- Jeg afviser ethvert forsøg fra EU på at blande sig i medlemslandenes ret til selv at organisere den lokale passagertransport. Derfor har jeg tænkt mig at stemme imod jernbanepakken i morgen.

- Passagertransport er en grundlæggende offentlig ydelse, som sikrer, at borgerne kan komme sikkert frem og tilbage fra hjemmet til arbejdet. Med jernbanepakken ønsker EU at privatisere denne ydelse. Det vil ske på bekostning af både passagererne og de ansatte ved jernbanen. Man kan bare kigge på erfaringerne fra Storbritannien, hvis man vil vide, hvor galt det kan gå, når man liberaliserer togtrafikken.

- For de passagerer, der benytter transport på mindre 'profitable' linjer, vil priserne stige. For de ansatte ved jernbanen vil privatiseringen betyde forringet løn- og arbejdsforhold, da det typisk er den transportoperatør, som kommer med det billigste tilbud, der vinder kontrakten på en linje.

Erich Bach, kandidat for Folkebevægelsen og togfører, siger:

- Når EU-parlamentet vil sikre et minimumserviceniveau i forbindelse med strejker, så er det et frontalangreb på strejkeretten. Det viser hvor langt væk EU-parlamentet befinder sig fra de europæiske lønmodtagere. Strejkeretten er undtaget af EU-traktaterne - det er ikke noget EU skal blande sig i.

- Erfaringerne fra Europa, særligt fra Storbritannien, viser, at private operatører generelt uddanner de ansatte dårligere og i kortere tid for at spare på omkostningerne. Men det vil betyde forringet sikkerhed for passagererne og de ansatte.

- Forsøget på at harmonisere sikkerhedsstandarder ved at overføre kompetence til at udstede tilladelser og certifikater til Det Europæiske Jernbaneargentur kan blive en katastrofe for togsikkerheden. Jeg frygter, at Det Europæiske Jernbaneargentur vil ofre togsikkerheden i den hellige konkurrences navn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erik Bach, tidligere SFer, opfordrer Folkesocialister til at stemme på Enhedslisten ved Folketingsvalget 2011.

 

SF har i jagten på magten efter valget opgivet sit folkesocialistiske grundlag og fremstår idag som et socialdemokratisk parti.Dermed er ideen om at SF skulle trække Socialdemokratiet til venstre forladt. SF er i stedet selv blevet trukket til højre.

 

SF har overordnet tilpasset sig politisk på 3 områder for at blive regeringsduelige i Soc.dem. optik.

 

De 3 områder er :

 

1)EU-politikken hvor SF: a)har sagt ja til Lissabontraktaten selvom den ikke giver lønarbejderen beskyttelse i mod løntryk fra udefrakommende arbejdskraft,

 

b)har sagt ja til Lissabontraktaten selvom den danske befolkning blev snydt for en folkeafstemning om den

 

c)vil have forsvars- og retsforbeholdene ophævet,

 

d)gennem sin tilslutning til Europluspagten(og dens tilhørende regler) opgiver den økonomiske handlefrihed som karakteriserer en selvstændig nationalstat. Dermed er SF ved at acceptere Euroen ad bagdøren

 

2)skattepolitikken, her især boligbeskatningen hvor SF tidligere ønskede at boligejerne skulle bidrage som i 2001, hvilket ville give ml. 5 og 9 mia. kr. ekstra i statskassen

 

3)udlændingepolitikken hvor partiet var en klar modstander af såvel 24-årsreglen som tilknytningskravet, men hvor partiet i den næste 4 års periode har opgivet at få ændret ved de 2 regler.

 

Samtidig har partiet på en række områder forladt sine synspunkter:

 

Eks. : heldagsskolen hvor Socialdemokraterne har presset på i mange år for at skolebørnene skal være i skole hele dagen, i stedet for at få fri ved 14-tiden Børnene vil blive opdraget til at være lydige lønarbejdere.

 

For mig at se et væsentligt brud med den frie danske pædagogik.

 

Eks:Tilslutningen til trafikforliget som giver flere motorveje, og samtidig støtte fra trafikordfører Pia Olsen Dyhr til private penge til OffentligPrivateProjekter som bygning og drift af motorveje. Altså mere privat og mindre offentligt.Endvidere har SF stemt for Femernforbindelsen, som vil medføre mange flere lastbiler henover Sjælland og Lolland/Falster i transit fra Tyskland til Sverige. Ikke underligt at ScanLink interesseorganisationen nedlagdes kort efter. Den svenske industris ønske om hurtig lastbiltransport gennem Danmark til Tyskland blev hermed opfyldt med SF i ryggen.Næppe en socialistisk transportpolitik.

 

Eks:SF har i EU-parlamentet støttet en konservativ mandlig abortmodstander som formand i stedet for en svensk kvinde og venstrepartist.

 

Eks:SF har i EU-parlamentet stemt for straffereglerne som ligger i Europluspagten

 

Eks.: SF støtter boligpakken som vil give ekstra til sælgerne af ejerboliger, mens mange eks. lejerne kunne bruge en hjælpende hånd. Klart socialdemokratisk boligpolitik.

 

Eks.:Formand Villy Søvndal og retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt bakker op om politiets indsats ved klimademonstrationerne, mens flere hundrede demonstranter  tilbageholdes af politiet på den frysende kolde asfalt i forbindelse med klimatopmødet. Hvorfor støtte politiets indsats når de helt klart begår en alvorlig fejl?Nok et udtryk for flugten fra den folkesocialistiske arv i jagten på vælgere. 

 

SF har fulgt Villy Søvndals strategi om at for at kunne gå 4 skridt frem må man acceptere 2 skridt tilbage(citat) .Problemet er at der er gået tilbage på talrige områder, og at det SF har aftalt med sin partner og som man har lovet vælgerne binder, så der kan ikke gås fremad.

 

I stedet burde partiet kæmpe for sin politik fra sag til sag og forsøge at nå mest mulig indflydelse mens man prøver at påvirke opinionen. Altså en offensiv strategi. I stedet har SF valgt en lukket tilpasningsstrategi hvor politikken afgøres i lukkede udvalg som i en kommunalbestyrelse.SF fører dermed en elitær politisk linie hvad osse ses af tilpasningen på EU området, hvor bekymringen over det demokratiske underskud er forsvundet til gengæld for EU-begejstring.Ole Sohn siger at SF er gået fra at være et venstreorienteret protestparti til at være et venstreorienteret indflydelsesparti. For mig ser det mest ud til at SF er blevet et venstreorienteret opgivelsesparti.

 

Erik Bach 13/9-2011

 

 

 

______________________________________________________________________

 

Læserbrev i Arbejderen 4/5-11

Europagt – SF svigter igen i EU-politikken

De offentligt ansatte, sådan én er jeg, skal i fremtiden leve med lavere lønstigninger end i det private erhvervsliv, hvilket har fået det europæiske LO og FOA’s formand til at tage afstand fra aftalen.

________________________________________________________________________________ 

Den frie bevægelighed på EUs arbejdsmarked undergraver slagteriarbejdernes løn, når arbejdsgiverne kræver omkostningerne(og dermed lønnen) ned med 20-25 %, fordi de kan få slagtet svin billigere i Tyskland. Den afgørende forskel mellem danske og tyske slagterier er de østeuropæiske kolonnearbejderes løn. Den ligger på under 1/3 af den danske løn. Udstationeringsdirektivet tillader nemlig at kolonnearbejderne arbejder på hjemlandets overenskomst, og derfor underbyder den østeuropæiske arbejdskraft den organiserede danske og tyske. På en række tyske slagterier udgør kolonnearbejderne over halvdelen af arbejdsstyrken. Udenlandsk arbejdskraft er velkommen, men kun på den overenskomst der gælder i det land hvor de arbejder. De danske svineproducenter truer oven i købet nu med at hente østeuropæiske kolonnearbejdere til Danmark. Derfor er kampen imod Udstationeringsdirektivet, og i den sidste ende kampen for en bedre traktat som begrænser den frie bevægelighed helt central i den fortsatte politiske kamp.

Læserbreve i Information om SF, SFU og forsvarsforbeholdet:  16/4-09:

Beklageligvis retter SFU ind overfor storebror SF og kræver rets- og forsvarsforbeholdene ophævet. Mens den tidligere SFU-formand, Emilie Turunen; ser ud til at komme i EU-parlamentet, er den førhen så rebelske ungdomsorganisation faldet til patten i EU-spørgsmålet, hvor den var en kritisk stemme overfor SFs højrefløj. Med den nye EU-linie synes SFU på linie med Søvndals mere socialdemokratiske stil. Måske behøvede Løkke Rasmussen ikke være så forsigtig i forbeholdsdebatten, nu da han har landets største ungeparti bag sig. De helt unge har dermed rettet ind ganske som de foregående formænd for SFU, Jesper Petersen der stemte for Lissabontraktaten og Astrid Krag der undlod at afgive sin stemme, til trods for at SFU i deres tid var skarpe modstandere af Forfatningstraktaten. Den mere disciplinerede stil i SFs jagt på magten, synes at smitte af på SFU.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentar til Steen Gades indlæg i Politiken 30/03(indsendt til avisen som læserbrev men ikke optaget): 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis 6/2-09:

Realistisk og relevant EU-debat. Europabevægelsens 2 musketerer, Venstremanden J.K. Lütken og socialdemokraten Erik Boel, angriber igen Junibevægelsen. I stedet for at bekymre sig om Junibevægelsen har nogen eksistensberettigelse, burde de bekymre sig om at deres partier har ratificeret Lissabontraktaten uden at spørge den danske befolkning. Socialdemokraterne kunne have fremkaldt en folkeafstemning hvis de ville. Men de valgte at følge resten af den EU-politiske elite og ratificere uden en folkeafstemning. Næste skridt i EU-integrationstoget er at SF overtales til at ophæve Euro-forbeholdet. Reelt trækker Fogh og SFs eurotilhængere, Auken, Holmsgård og Steen Gade, på samme hammel i denne sag, og Villy Søvndal er parat til at opgive nok et forbehold for at komme i regering. Boel og Lütken vil sikkert kalde denne dagsorden negativ. Men det er jo ikke J der står bag dette spil . Det er V,S og SF.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læserbrev i Politiken 29/1-09:Euroen og politisk integration(Pol. kaldte det Euroen og velfærden): 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Kommentar 12/1-09:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læserbrev i Information 03/12-08 

 

Stop for markedsgjort energi: DONGs planer om at bygge et kulfyret kraftværk i Skotland påkalder sig forståeligt megen bekymring p.gr.a. CO2-udslippet.Og igen, som med de tilsvarende planer om at opføre et kulkraftværk i Tyskland, må man se til fra ejernes(staten) side uden reelt at kunne gøre noget ved sagen. Venstres ordfører udtrykte det i forbindelse med sagen om byggeriet i Tyskland ved at sige, at når aktierne i DONG snart skulle sælges var man nødt at tænke på den mest rentable drift rent økonomisk. Derfor ville man ikke gribe ind fra statens side. Og det vil man næppe heller når 49 % af aktierne er solgt som partierne bag energiforliget har besluttet. Selv om staten efter en delvis privatisering således stadig har aktiemajoriteten, synes selve privatiseringen at fastlåse partierne fra DF til SF på en politik, som hindrer et indgreb overfor den klimaskadelige praksis som DONG har. Det danske energiforlig og EUs markedsgørelsesplaner indenfor energiområdet bør ændres, og erstattes af mere politisk styring og mindre markedsmagt. Kun sådan kan en klimavenlig politik sikres.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når man herhjemme ser på ratifikationen af Lissabon(24/4-08), og ved at EU-ja partierne ikke ønskede kravet om en protokol som ville beskytte vores aftalebaserede arbejdsmarkedsmodel imod EU-domstolens pres, inddraget, så var en folkeafstemning måske det der kunne sikre lønmodtagernes rettigheder. S og SF ville ikke have været i stand til at skille Lissabon- og arbejdsmarkedsmodeldiskussionerne, hvis en folkeafstemning ventede. Nu gjorde de det(undtaget hædersmanden Kr. Touborg) dog , og muligheden for at presse regeringen på dette afgørende spørgsmål blev forpasset. I fremtiden venter pres på den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel i form af nye EU-domstolssager a la Vaxholm-dommen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Pressemeddelelse d. 2.4.2008 : 

 

Der arbejdes stadig på opstilling af Folkesocialistisk Alternativ til Folketinget.

 

Historien på pol.dk om at eks-SFeren Erik Bach opstiller for Junibevægelsen, efterlader det indtryk at arbejdet med opstilling af Folkesocialistisk Alternativ er "sat på stand by", fordi initiativtager Bach opstiller for Junibevægelsen til EU-parlamentsvalget. Der er her tale om en misforståelse. Opstillingen af Folkesocialistisk Alternativ afventer i øjeblikket Velfærdsministeriets afgørelse om godkendelse af partinavnet.

 

Meningen har hele tiden været at søge Folkesocialistisk Alternativ opstillet til næste folketingsvalg. Det ændres ikke af at Erik Bach søger opstilling for Junibevægelsen til EU-parlamentsvalget.

 

"Den danske venstrefløj er efterladt med et tomrum, efter SFs ryk til højre i EU-politikken. EUs massive indflydelse på lovgivning og politik kræver et konsekvent kritisk, socialistisk og demokratisk svar. Når SF ikke vil give det, må folkesocialister søge en anden politisk organisering. Derfor fortsætter arbejdet med at opstille Folkesocialistisk Alternativ til næste folketingsvalg", udtaler Erik Bach.

 

_________________________________________________

 

Pressemeddelelse 4/2-2008: 

Nu får vi syn for sagn, idet EU-kommissionen stiller asociale krav om nedskæringer i bl. a. de græske, franske. spanske og irske offentlige udgifter, fordi de ikke lever op til de stramme økonomiske krav der er til euromedlemslandene. Så selvom de forenede regeringspartier og SF ikke vil debattere problemet med fortsat undergravning af de nationale parlamenter via integration i Eurozonen, så er det netop hvad euroen medfører. En rød og social euro er en umulighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boel/Lütken mener at euro-forbeholdet bør ophæves. De stramme krav som EU-kommissionen nu stiller til bl. a. Grækenland, Spanien, Frankrig og Irland om økonomisk opstramning er asociale, og de afslører euroen som et nyliberalistisk projekt, som ikke kan blive et socialt og rødt alternativ, som bl. a. SFerne Margrete Auken og Anne-Grete Holmsgård drømmer om. Oveni vil euroen med Holger K. Nielsens ord fra afstemningen i år 2000 medføre en udvikling i retning imod Europas Forenede Stater. Undergravningen af de nationale parlamenter ses af de krav som EU i dag stiller til de omtalte lande. Boel/Lütkens ros til mit tidligere parti, SF, siger meget om hvor langt det er parat til at gå for at blive regeringsduelige. At overtage en del af Europabevægelsens politik er for at se mig et svigt. I den sammenhæng er det helt i orden at de herrer smider om sig med ord som reaktionær. Langt mere bekymrende ville det være hvis de roste mig.

 

 

 

 

 

 

 

           I euro-landene er der i følge EUs økonomikommissær, J. Almunia, brug for mere koordinering og styring af landenes økonomi. Dermed fremmes udviklingen imod en snævrere politisk union. Det burde have været det centrale emne i Folketingets euro-høring 22/1. Indførelsen af euroen vil presse landene i retning af en mere ens velfærdspolitik. Den laveste fællesnævner vil trække landene med den bedste velfærdspolitik nedad. Lavere standarder vil blive gældende for overførselsindkomster. De nationale parlamenter vil reelt miste magt. Og hvis de ikke makker ret vil EU-kommissionen stå klar med krav om mere union. Det burde Ja-partierne V, K, S, RV, og tvivlerne i SF have forholdt sig til ved høringen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Euro-ja betyder demokratisk udsalg: Villy Søvndal og SFs folketingsgruppes afstandtagen fra Euroen ”i dens nuværende form” åbner op for et ja til den fælles mønt. Dermed er SF i modstrid med argumentet fra euro-folkeafstemningen i år 2000, da partiets daværende formand Holger K. Nielsen bl. a. argumenterede imod, fordi indførelsen af en fælles valuta på sigt vil medføre en udvikling henimod Europas Forenede Stater(dokumenteret af DRs Orientering 30/10, http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/10/30/171833.htm).

 

Hvad har forandret sig i de 8 år, som gør at SF i dag vil kunne leve med en sådan udvikling? Eller er det taburetkløen, der får Søvndal og Co. til at sælge ud af gamle mærkesager?

Kun tre SF-folketingsmedlemmer og et hovedbestyrelsesmedlem (undertegnede) viste sin modstand. Derfor kan det ikke undre, at SF nu opgiver at føre rød økonomisk politik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Velkommen hjem Steen Gade: Steen Gade fra SF og Nyt Europa har ganske ret. Der er brug for mere skub i økonomien end den danske regering vil give lov til, og der er brug for en nøjere regulering af de finansielle markeder end hidtil. Men de institutioner som Gade henviser til er jo netop dem, der har krævet mindre regulering og mere marked. I stedet må det, som FN-økonomen Avinash Persaud sagde i Orientering 25/3-09(javascript:DRPlayer('','','/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=965947','')), tillades at nationalstaterne igen overtager kontrollen med bankerne og deres virksomhed. Oveni det kan EU-regler bruges som et minimumsredskab, der sikrer mod en nedadgående konkurrencespiral, hvor bankerne og de øvrige agenter på det finansielle marked konkurrerer om at tage de største risici og love de højeste afkast, mens Nationalbankerne sidder handlingslammede tilbage, fordi EUs regler om kapitalens frie bevægelighed begrænser deres handlemuligheder. At Steen Gade, der i et interview i Berlingske i august 2004 erkendte at hans EU-positive holdning ikke efterlod meget tilbage af en socialistisk ideologi, nu ønsker at regulere markedernes frie hærgen er naturligvis glædeligt, omend lidt sent at han kommer til den erkendelse. Men som enhver god hyrde glæder jeg mig mere over det tilbagevendte får end de 99 der hele tiden var i flokken. Så velkommen hjem, Steen. Og så lad os i fællesskab kæmpe for at begrænse markedets magt mest muligt i EU, IMF og Danmark.

Hvorfor har SF ændret holdning? I deres indlæg 21/4 skriver SFU-formand Dam og SF-kandidaten Turunen om det "falske" ved forsvarsforbeholdet. Deres tolkning er i modstrid med hvad SF tidligere mente. I Holger K. Nielsens formandstid forsvarede SF det danske forsvarsforbehold og påpegede gentagne gange at partierne der ønskede forbeholdet ophævet, overdrev de negative konsekvenser ved at fortolke det meget stramt.

Stemmer SF rødt i EU?: EU er en kampplads mellem højre og venstre. Det har S og SF påpeget. Derfor kan det undre en gammel folkesocialist at SFs spidskandidat, Margrete Auken, i 2005 i EU-parlamentet stemte for den 3. jernbanepakke, som betyder yderligere liberalisering af den grænseoverskridende jernbanetrafik. Såvel den røde som mange i den grønne gruppe stemte imod. Indtil nu har EUs jernbaneliberaliseringer bl. a. betydet at nattoget mellem København og Berlin blev nedlagt, og med en vildtvoksende flytrafik er svaret på klimaproblemerne ikke mere marked, hvor bl. a. store flyselskaber vil skabe togforbindelser mellem de største metropoler( og de tilknyttede lufthavne) og efterlade de mindre lande uden nogen højklasse togtransport. Svaret er snarere en genindførelse af statsstøtten, og en fælles strategi med højklassetog som vil binde store som små lande sammen, og skabe det togalternativ som er nødvendigt, når en afgift på flybrændstof indføres. Politisk planlægning og fælles ansvar er bedre svar end markedsgørelse.

2000 ansatte ved de europæiske jernbaner deltog i dag i demonstrationen mod den 4. jernbanepakke foran EU-parlamentet i Strasbourg, som var arrangeret af de Europæiske Transportarbejderes Forbund.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Muligheden for en ekspansiv økonomisk politik er hermed stærkt begrænset, og de arbejdsløse kan ikke forvente en hjælpende hånd fra en S-SF regering.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er derimod masser af sager det er relevant at kæmpe for i en kritisk og konstruktiv sammenhæng. CO2-begrænsning, fremme af el-biler, stop for landbrugsstøtten,sikring af strejke-og blokaderetten, stop for markedsgørelse af sundhed, kamp imod hovedløs udlicitering som ambulancekørslen eller den svært styrbare togtrafik. Områder hvor en kritisk og konstruktiv synsvinkel er påkrævet. Det udelukker imidlertid ikke at vi kan stille spørgsmål ved det politiske bedrag der er udført i forbindelse med ratifikationen af Lissabontraktaten eller det skuespil der i øjeblikket opføres om euroen, selvom danskerne har sagt nej til den.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At SF nærmer sig et ja til euroen, står tydeligt efter Villy Søvndals taktiske tilbagetog i weekenden.Han kræver således ikke mere at være med i en ny bankpakke for at gå med til en opgivelse af euro-forbeholdet. Når dertil lægges at SF i efteråret opgav Holger K. Nielsens argument fra Euro-afstemningen i år 2000, om at en indførelse af en fælles mønt ville være et væsentligt skridt i retning af yderligere politisk integration og dermed en reel politisk union(dokumenteret af DRs Orientering 30/10-08), tegner der sig et klart billede af at SFs ledelse er ved at opgive modstanden imod euroen. SF har således forladt den historiske grund det er bygget på, og vil endeligt fremstå som et venstresocialdemokratisk parti. Spørgsmålet er blot hvornår det sker. Landsmødet i foråret er næppe tidspunktet, idet EU-parlamentsvalget ligger senere. Det tidlige efterår er snarere sandsynligt. Derefter kan Fogh tage en stor afstemning om alle forbeholdene. Og SF vil på Christiansborg fremstå mere regeringsdueligt.

I 2008 havde partiet muligheden for at sætte lønmodtagerinteresser øverst i EU-politikken ved at sige nej til Lissabon-traktaten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svar til Europabevægelsen: Erik Boel og J.K. Lütken angriber mig 25/2 for at skyde vildt om mig i EU-debatten.De svarer imidlertid ikke på hvorfor vi ikke fik en folkeafstemning om Lissabontraktaten. Hvis den er så god som de hævder, må det jo være en smal sag at få danskerne til at stemme ja til den. 70 % af vælgerne ønskede den til folkeafstemning, men Lütkens Venstre og ikke mindst Boels Socialdemokraterne svigtede i den sammenhæng og ratificerede den uden folkeafstemning. Vaxholm-dommen ,der angreb dele af strejke- og blokaderetten , og servicedirektivet der ikke i tilstrækkelig grad beskytter lønmodtagerne, er eksempler på at der er behov for en ny traktat, der sætter mennesker over markedet.

Udsendt af Folkebevægelsen mod EU, link til original: http://www.folkebevaegelsen.dk/nyheder/article/nej-til-eu-privatisering-og-angreb

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedr. forbeholdene har jeg som folkesocialist svært ved at forstå at det er reaktionært at ville fastholde den afgørende beslutningskompetence på nationalt demokratisk niveau, der hvor den almindelige borger har mulighed for at deltage i debatten. VKOs inhumane udlændinge- og asylpolitik, og deres krigeriske Irak-politik bør bekæmpes. Det gør vi gerne sammen med alle der vil det, incl. Boels socialdemokrater. Danmark bør naturligvis fortsat sende tropper ud til fredsbevarelse. Problemet er blot at EU søger at optræde som den eneste europæiske aktør. Danmark kan sagtens være med under FN-flag sålænge der er et klart FN-mandat, og sålænge danskerne er med i ledelsen af operationerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 EUs nylige ophævelse af handelsboykotten overfor det brutale og menneskeretsundertrykkende styre i Usbekistan, illustrerer det problematiske i argumentet om at der eksisterer en speciel europæisk udenrigspolitik, som er mere moralsk end USAs.

 

Opgivelsen af boykotten for at kunne købe energi fra centralasien, viser hvorledes økonomiske og geopolitiske hensyn vinder over menneskeretskampen. Forestillingen om et specielt europæisk udenrigspolitisk tankesæt er smuk, men samtidig en farlig illusion som det danske EU-positive centrum-venstre bruger i sin argumentation for ophævelsen af det danske forsvarsforbehold. At det borgerlige Danmark ikke har reservationer overfor et EU, der agerer som en egoistisk stormagt på den verdenspolitiske scene kan naturlivis ikke undre, men at RV,S og SF er hoppet med på vognen er beklageligt.

Det er helt afgørende at modstanden imod euroen fastholdes, hvis den særegne danske velfærdsmodel og vort nationale demokrati skal fortsætte med at bestå.

I stedet fremkommer de med en række stærkt værdiladede ytringer. Allerførst jeg er ikke kristen og læser derfor ikke biblen, og nej jeg sympatiserer ikke med den ultraliberalistiske Vaclav Klaus. EU-modstander er jeg heller ikke(endnu), men Boel og Lütken har ret i at jeg er bedaget, eller rettere udgrænset af mit tidligere parti, SF, som tilsluttede sig den politiske elites(og kapitalejernes, f.ex. Intels irske ja-kampagne) EU-projekt med dets ja til Lissabon.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lyt i øvrigt til Orienterings indslag 22/1-09(de første 5-7 min med P. Raunwe): Danmark og den monetære union

Afgørende for demokratiet, er at befolkningerne bliver inddraget i EUs udvikling ved folkeafstemninger, som det tidligere er sket i Danmark. Såvel partierne fra K og V til og med SF svigter afgørende. Europabevægelsens politik afspejler blot den herskende elites praksis.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indførelsen af Euroen vil skabe behov for mere politisk integration i EU, og dermed medføre et yderligere udsalg af demokratisk beslutningsmyndighed fra det nationale demokrati, hvor den folkelige deltagelse stadig er tilstede. I stedet vil et politisk elitært EU udvikles med en svag folkelig forankring. Det vil blive et mekka for kapitalejerne og deres håndgangne lobbyister.

SFs daværende forsvarsordfører, Villy Søvndal, mente at Danmark sagtens kunne medvirke til minerydning og løsning af humanitære opgaver sammen med en EU-styrke. Hvad der har forandret denne tolkning står for mig at se stadig hen i det uvisse.

Men trods Vaxholmdommens angreb på strejkeretten, den ubegrænsede tilstrømning af arbejdskraft, der underbød danske bygningsarbejdere, og den fortsatte strøm af underbetalte slagteriarbejdere til Tyskland, som dermed underbød danske ditto, valgte SF at sige ja til den liberalistiske traktat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Demokratisk underskud- men hvor?: Europabevægelsens talsmænd, E. Boel og J. K. Lütken, skriver d 14/10 at de ønsker en EU-afstemning. Om Lissabontraktaten eller om de 4 forbehold? De herrers respektive partier, Socialdemokraterne og Venstre, snød sammen med K, RV, og mit tidligere parti , SF, vælgerne for en folkeafstemning om traktaten, da de i fællesskab sagde ja i Folketinget i april 08. Den folkelige skepsis, imod en traktat som 1)overfører ca. 60 områder fra enstemmighed til flertalsafgørelser, og 2) tydeligvis ikke løser arbejdernes problem med den vildtvoksende liberalisering i EU, måtte ikke afspejle sig i en folkeafstemning om traktaten, sådan som den gjorde det i Frankrig, Holland og Irland. Den eneste måde at kæmpe imod traktaten i 2009 er ved en retssag, sådan som vi er over 30 borgere der nu gør ved Østre Landsret. At EU-kamppladsen er rykket fra det politiske felt til domstolene, viser at det demokratiske underskud ikke kun eksisterer i EU-systemet, men osse i det danske politiske system.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indførelse af Euroen vil medføre en fortsat integration såvel økonomisk som politisk. EU-kommissær J. Almunia fortalte dette ved Euro-høringen 22/1. De eurobegejstrerede partier V,K,S og RV samt de måske snart omvendte i SF gjorde intet ud af denne skelsættende kommentar fra EU-kommissæren.

Billede: Erik Bach (EU-parlamentskandidat, Folkebevægelsen mod EU) og Rina Ronja Kari (EU-parlamentsmedlem, Folkebevægelsen mod EU) til demonstration foran EU-parlamentet i Strasbourg den 25/2-2014.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I forhold til traktatkampen svigter ikke blot de borgerlige partier, men desværre osse S og SF som begge accepterede Lissabontraktaten, uden at få garantier mod arbejdsgivernes løntrykkeri.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter massakren på minimum flere hundrede og formentligt op imod 1000 demonstranter i Andijan i 2005 indførte EU en handelsboykot imod Usbekistan.

Pagten om euroen og de tilhørende aftaler (det europæiske semester) sigter på at realisere det monetaristiske tusindårsrige med en stram finanspolitik. Ganske vist, som påpeget af SF’s EU-ordfører Pia Olsen Dyhr, er aftalen politisk og ikke juridisk, men trods dette er den i modstrid med euro-forbeholdet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I EU-parlamentet undlod hun i sidste uge at støtte et forslag der skulle sikre konfliktretten, der er truet af EF-domstolens domme og de 4 liberalistiske frihedsrettigheder og deres indvirkning på den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel. En protokol som sikrer den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel er det eneste sikre svar på EF-domstolens tryk på konfliktretten. Unægtelig beklageligt at mit tidligere parti er så forelsket i EU, at det ikke støtter den livsvigtige kamp for den danske arbejderbevægelse.

Nu får vi den økonomisk-politiske del af euroen, blot beholder vi vores egen mønt. Den økonomiske handlefrihed afgiver de forenede EU-japartier hermed til EU.

Min stemme vil ved næste valg tilfalde det eneste parti med en rød, EU-kritisk politik, Enhedslisten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folkeafstemninger er borgernes garanti for at de kan høres direkte, og sige nej hvis de ikke mener at en kommende traktat er svaret på fremtidens problemer, som de ser dem.

EU-afstemninger og arbejdsmarkedet: Tøger Seidenfaden argumenterer 23/11 i Politiken imod folkeafstemninger om Lissabon-traktaten:

 

Chancen for at hvert land igen sikres en EU-kommissærpost som følge af det irske nej, får ham til at konkludere at landenes regerimger ikke bør spørge befolkningerne ved folkeafstemninger.

Vedr. Euroen er skræmmebilledet ikke kun den devaluerede svenske krone, men osse Danmark, som med Euro-fastkurspolitikken reelt har set kronen blive revalueret, og dermed har vi oplevet et massivt fald i beskæftigelsen i industrien.

Boel og Lütken fra Europabevægelsen svarer 27/10 ikke på hvorfor danskerne er blevet nægtet at stemme om Lissabontraktaten.

Vi arbejder i øjeblikket på at opdatere erik-bach.dk til et nyere, renere og mere overskueligt design. Samtidig er vi også i gang med en helt ny hjemmeside, som sammen med

erik-bach.dk vil være en del af Erik Bachs valgkamp til

EU-parlamentsvalget. Besøg den nye hjemmeside her:

http://stopliberalisering.dk/

OBS: Den nye hjemmeside erstatter dog ikke erik-bach.dk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Europagten kan kort sagt siges at være i modstrid med arbejderinteresser. Alligevel har SF tilsluttet sig aftalen. Lønmodtagerinteresser bliver nok en gang svigtet i SF’s søgen mod regeringsdeltagelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Min stemme vil ved næste valg tilfalde det eneste parti med en rød, EU-kritisk politik, Enhedslisten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For en tidligere SFer og stadig overbevist folkesocialist er udsalget af holdninger sørgeligt.

_____________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Igen har SFs EU-parlamentariker Margrete Auken ikke støttet op om konfliktretten som et nationalt anliggende.

________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læserbrev i Information 23. oktober 2009:  (svar til Europabevægelsen 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________

___________________________________________________________

Svar til Boel og Lütken. Lagt på information.dk  2/11-09

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_________________________________________________________

af  Erik Bach, tidligere SF’er, nu medlem af Folkebevægelsen mod EU 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

&nb